Nyhed !
Forskellige bladlusarter
Generelt om bladlus
Se video på YouTube om ferskenbladlus Ferskenbladlus
voksne med og uden vinger samt nyfødte unger
Ferskenbladlus på peberplante.
Foto: Magnus Gammelgaard, Danmarks JordbrugsForskning
Bladlus er nok det skadedyr, som de fleste med hang til plantedyrkning,
først har stiftet bekendtskab med.
De første symptomer på angreb af bladlus ses ofte som en klistret,
skinnende belægning på bladoversiden, kaldet "honningdug".
Dette er bladlusenes sukkerholdige eskrementer. Samtidig indikerer det
at lusene findes højere oppe i planten.
Til venstre ses blade
af julerose dækket af
honningdug. Til højre: den sukkerholdige substans giver grobund for
forskellige, ikke plantepatogene svampe, samlet kaldet branddugsvampe.
Foto: Magnus Gammelgaard.
Dette sukkeroverskud som udskilles, da lusene har størst behov for
proteinerne, danner ofte grundlag for vækst af forskellige svampe, som
samlet betegnes "branddugsvampe". Når de vokser ud over bladbladen
giver de bladene et uæstetisk præg.
Ved kraftig vækst hæmmer de fotosyntesen, men skader iøvrigt ikke
plantevævet.
Den direkte skade af bladlus ses ofte som krøllede, abnorme skud, der
udvikles som et resultat af direkte sugning.
Bladlus
placerer sig hvor der er størst koncentration af næring ( sukker og
aminosyrer), hvilket især er tilfældet i knopper og skudspidser.
Bladlus er rene "fødemaskiner".
I
den fase af deres udviklingsforløb hvor forholdene er optimale for
fødeoptagelse, føder bladlus levende unger uden forudgående
befrugtninger ("jomfrufødsel). Der er ikke tid til den slags pjat når
det gælder om at forøge populationen.
Når koncentrationen af bladlus er ved at være for stor på bladet, fødes
unger der udvikler vinger, så de nye individer kan for lade stedet.
Især på friland findes mange forskellige arter, der adskiller sig
fra hinanden, både ved valg af værtplante, livscyklus og placering på
værtplanten.
Både rødder, stængler, blade, blomster og frugter kan angribes af
forskellige arter.
Ofte indgår der for en bestemt bladlusearts vedkommende, flere
forskellige plantearter i dennes livcyklus (kaldes værtskifte).
Indendørs
er det ofte ferskenbladlusen der er på spil, medens der udendørs findes
utallige: eks. Bedebladlus, Kålbladlus, Ærtebladlus, Kartoffelbladlus,
Hyldebladlus, Kirsebærbladlus, Æblebladlus (rød og grøn) ,Rosenbladlus
o.s.v.
Ofte er bladlus meget artsspecifikke (en enkelt art er knyttet til en
bestemt værtplante.)
Ferskenbladlus (Myzus persicae) på
bladundersiden af en peberplante.
Foto: Magnus Gammelgaard
Her er det tidselbladlusen (Uroleucon
aeneum ) der leverer sit bidrag af "honningdug".
Foto: Magnus Gammelgaard
Vinget ferskenbladlus sammen med sine søstre.
Foto: Magnus Gammelgaard
Bladlus har mange naturlige fjender:
Forskellige
arter af snyltehvepse, guldøje, mariehøns, svirrefluer, tæger,galmyg
fugle og en del forskellige insektpatogene svampe.
Mariehøns
kender de fleste. Både voksne og larver har bladlus på menukortet. Her
ses voksen, æg, larve og puppe af den syvprikkede mariehøne (Coccinella
septempunctata).
Foto: Magnus Gammelgaard. Se flere billeder på www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
Svirrefluelarve puppe (puparium) på bagsiden
af et æbleblad.
Foto: Foto: Magnus Gammelgaard.
Svirrefluer
forveksles tit med hvepse. Det er let at se forskel !. Svirrefluer står
stille i luften som små helikoptere og flyver i hurtige ryk.
Svirrefluer lægger deres æg i forbindelse med bladluskolonier. Det
er svirrefluens larve der spiser bladlus.
Svirrefluelarver er en af de vigtigste naturlige fjender vi har på
friland. Hen på sommeren kan de findes i enorme antal og fuldstændig
støvsuge planterne for bladlus.
Guldøjens
æg sidder fast på bladet med en tynd stilk. Ægget er herved hævet fra
bladoverfladen og uden for rækkevidde for "ægrøvere"
Foto: Magnus Gammelgaard
Parasiteredet kålbladlus (Brevicoryne brassicae).
En snyltehveps har lagt æg i de levende bladlus.
Ægget klækker og snyltehvepselarven æder bladlusen op indefra.
I
stedet for en bladlus kommer der en ny flyvefærdig snyltehveps. Tilbage
ses kun bladlusens mumifiserede krop med udgangshullet fra
snyltehvepsen.
Galmyglarver
er meget almindelige hen på sommeren. Den lille spinkle galmyg lægger
æg i nærheden af en bladluskoloni. Æggene klækker til larver som fanger
og udsuger bladlusene.
Til venstre en koloni af rød æblebladlus (Dysaphis plantaginea).
Til højre er det kirsebærbladlus (Myzus carasi).
Foto: Magnus Gammelgaard. Se flere billeder på www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
Det er ofte ikke nødvendigt at behandle !!
En have med mange forskellige planter både inden for stauder,
sommerblomster, træer og buske, giver føde og beskyttelse for de mange
nyttedyr.
Læs artikkel på adressen: naturen.htm
Har man lidt "is i maven" og venter med en eventuel bekæmpelse, løses
problemerne ofte af sig selv.
Især sidst på sæsonen kan nyttedyrene være så talrige at de næsten
"rydder" helt op i hvad der måtte findes af bladlus.
Hvis man iagttager mariehøns, svirrefluelarver, galmyglarver eller
snyltehvepse gå "ombord" i en bladlusekoloni, vil myrerne ofte forsøge
at holde dem væk. Myrerne holder lusene som en slags malkekøer, der
forsyner dem ned de dejligste sukkerholdige eskrementer, med det
romantiske navn "honningdug".
Hos visse plantearter kan lusene dog være særdeles plagsomme. Er der
tale om nyplantede vækster kan bladlusene hos eksempelvis sødkirsebær
være så talrige at skudvæksten går i stå.
Bekæmpelse
Aktiv stof |
Handelsnavn |
Mere information |
Anthocoris-næbtæge
Snyltehvepse Galmyg
Guldøjelarver
Mariehøns
Kaliumoleat Flupyradifuron
Flupyradifuron Pyrethrin I og II +Rapsolie
|
Flere
Flere
Flere
Flere
Flere *)
Insektsæber-flere
Provanto Spray
Provanto Insektpinde Spruzit
Insektfri N, Bonus Insektvæk
|
|
*) Også den invasive art harlekinmariehønen er effektiv til at fortære bladlus
Modforholdsregler: Gentagne
oversprøjtninger med koldt vand kan hæmme udviklingen af bladlus.
Sprøjtning
med mælk er et råd der kan anvendes til udendørs planter. Ved
sprøjtning i solskin bliver mælken hurtigt sur, hvilket lusene ikke
bryder sig om.
Sur mælk lugter ikke godt indendøre.
Havreplanter med havrebladlus: Hos Bioproduktion kan
man købe potter med havreplanter hvorpå der er masser af havrebladlus.
Disse kan sættes i drivhuset som føde for de snyltehvepse man sætter
ud. Havrebladlus angriber ikke de andre planter i drivhuset, med mindre
du dyrker havre.
Alternative produkter:
Læs om et nyt produkt Siltac på Siltac.html
SB Plantinvigorator:
er ikke godkendt som bekæmpelsesmiddel,
men styrker efter producentes udsagn planterne modstandsdygtighed mod
angreb af skadedyr. Midlet inderholder udover en masse forskellige
biologiske stoffer også vegetabilsk olie og sæbe der er kendt for at
kunne bekæmpe insekter og svampe på bladoverfladen.
Læs etiket:SBplantinvigorator-label-Dk1.pdf
Produktet kan købes på adressen
https://bioproduction.dk/
Bladglans:
Er ikke godkendt som et bekæmpelsesmiddel, men anvendes for at give
bladoverladen en skinnende blank fremtoning.
Bladglans indeholder vegetabilsk olie, der virker på forskellige
insekter og svampe på bladoverfladen. Kan købes på adressen
http://www.nyttedyr.dk
Alternativ bekæmpelse: Se :Botaniske pesticider
|