Amagerhylden – hvor blev den af?

En amagerhylde, den stammer da selvfølgelig fra Amager, hvor en bonde med hænderne skruet godt på snedkererede en hylde til at huse al konens nips. Og så var amagerhylden født. Eller hvad?

BILLEDSERIE: 5 billeder. Åben hele serien

Svaret er nej. Amagerhylden var i virkeligheden kendt og udbredt i store dele af Europa i 1700- og 1800-tallet. Og derfor hedder det heller ikke en amagerhylde, men en pyramide eller en pyramidehylde. Det folkekære navn amagerhylden kom først til senere.

Pyramidehylde populær i 1700- og 1800-tallet

- Fra midten af 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet var pyramidehylderne utrolig populære blandt Danmarks bønder. Formen egnede sig godt som en udstillingshylde, og her satte bønderne alt det, de gerne ville vise frem, fortæller Rikke Ruhe, museumsinspektør på Frilandsmuseet under Nationalmuseet.

Præcist i hvilket land, pyramide-hylden blev fremstillet første gang, vides ikke.

- Men pludselig gik der mode i hylden, ligesom når andre tendenser breder sig, hvor alle pludselig skal have teaktræsmøbler eller præsenterbakker, siger Rikke Ruhe.

Amagerhylder med forskellige særkender

Hylderne havde forskellige særkender i de enkelte lande eller egne, hvor en særlig dygtig snedker fx kreerede prægtigt udskårne hylder, eller der blev malet små blomster eller andre motiver på. Derfor findes pyramidehylderne også med meget forskellige udtryk.

Fra den helt enkle hylde, der bare var sømmet sammen af et par lægter, måske endda af bondemanden selv eller landsbyens lokale snedker, til eksemplarer med meget kunstfærdige udskæringer.

På hylderne satte bønderne især kopper, glas og små nipsfigurer – fx hvis de havde fajancekopper eller en særlig fin tinkaffekande.

Amagerhylden fik måske sit navn fra maleri

Men hvordan opstod så navnet amagerhylden? Der findes ikke nogle deciderede nedskrevne fortællinger om netop det, men Rikke Ruhe mener, at det er sandsynligt, at det var maleren Julius Exners billede ”Besøg hos bedstefar”, hvor man kan se hylden på væggen hos en af Amagerbønderne.

Fra midten af 1800-tallet og hen med slutningen af årtiet begyndte de rigeste af bønderne at indrette sig som det pænere borgerskab, og amagerhyldens popularitet var dalende.

I stedet anskaffede de velhavende bønder sig buffeter eller små borde til nipsgenstande. Da amagerhylden blev upopulær I 1920’erne og 1930’erne,  blev amagerhylden til et udskældt objekt.

- Det kan man bl.a. læse i damebladene på det tidspunkt, hvor datidens kendte kvinder mente, at danskere havde for meget nips stående og i stedet burde anskaffe sig praktiske ting af stål – og at pyramidehylderne var upraktiske og ikke en del af en rational indretningsstil, fortæller Rikke Ruhe.

Men danskerne på landet kunne lide at bo hyggeligt med nips og rettede sig ikke nødvendigvis efter stildiktatorerne.

Amagerhylder bruges stadig

I dag hænger der stadig amagerhylder rundt omkring i mange danske hjem.

- Men når folk har dem i dag, er det fordi, de enten synes, det er et sødt møbel, sådan lidt i kolonihavehus-stil, eller på grund af familienostalgi. Måske har de arvet hylden og kan stadig huske, hvordan hylden hang der hos bedsteforældrene og var fyldt med fine ting, mener Rikke Ruhe.

Mange vælger at male dem i pang-farver og måske bruge dem på børneværelset til podernes små souvenirs.